Kloakrenovering

Hvis I skal have renoveret jeres kloak, starter vi altid med at komme ud og vurderer omfanget. Vi laver tv-inspektioner og filmer alle kloakstræk (indvendigt og udvendigt) helt frem til faldstammen. I modtager herefter en rapport, der viser skader og eventuelle brud. På baggrund af denne rapport kan vi indhente tilbud om at skifte hele eller dele af kloakken.

Ofte kan det bedst betale sig at udskifte hele kloakken, hvis der i forvejen skal udgraves. Ved udskiftning af hele kloakken undgår man at svække de gamle dele af kloakken, og man kan lave en korrekt og effektiv rottesikring.